03/02/2012

En dårlig start på dagen...

endet ud med at blive ganske udemærket.

Det sker jo af og til, heldigvis ikke så tit, at jeg glemmer mine smertestillende piller inden jeg går i seng... og i aftes var en af de gange, og det er altså noget rigtig møj. Grunden hver gang er simpelthen fordi jeg vælger at børste tænder tidlligere end jeg går i seng og derfor ikke får taget dem...
Dette resulterer i at jeg ikke falder ordentligt i søvn, er urolig, og vågner med, ja selvfølgelig... smerter,  da dette skete i nat var klokken omkring 04, jeg funderede lidt over hvorfor jeg havde det underligt og med den hukommelse jeg har, tog det lidt tid før end det gik op for mig at jeg manglede mine piller, flot!!
Jeg fik taget pillerne, lukkede bagefter alle 3 katte ud, da de ellers har for vane at have den mening at de så lige så godt kan begynde at underholde mig, ved at gå rundt inde i lamelgardinerne, sidde og hive i dørmåtten, = ingen søvn til mig. De røg ud, jeg faldt i søvn, vågnede efter 1½ time badet i sved, og havde det ganske mærkeligt, hvilket gjorde at jeg ikke fik pigebarnet afsted i skole, da hun ikke kan lidt at cykle alene om morgenen, ad det stisystem vi har til skole.
Vi vågnede begge lidt i 9, pigebarnet havde fået udsovet, og jeg havde det sådan nogenlunde, men ikke helt ok.
Vi har fået bagt en Drømmekage i løbet af formiddagen, det elsker hun, så får vi øvet lidt almen køkken viden og det er jo ikke det børnene er mest forvent med i dag.


Nu venter der så Manden et stykke dejligt nybagt kage efter arbejde.....
Nå jo... drivhuset blev leveret idag, så nu må foråret godt snart indfinde sig....

1 kommentar:

Kommentar modtages gerne uanset hvad du har på hjertet.